Hæklet kat på fisketur

Jeg har altid elsket at lave sjove holdere til skriveredskaberne på kontoret. Dette er bare en, ud af mange forskellige, som jeg har lavet igennem tiden.

Jeg holder af at forære dem væk, som personlige og finurlige gaver, så modtageren altid sender mig en lille tanke eller får et smil på læben, når de ser på den. Denne her er givet væk, med samme “bagtanke”. Katten har jeg fundet inspiration til på nettet et sted, men den er freestylet og ideen er min egen.

Jeg gemmer altid mine glas med låg, så jeg har til at lave penneholdere i en ruf, når jeg har brug for det. Det er en hurtig og personlig gave at give og kan nåes indenfor overskuelig tidsramme. Jeg hækler udenom glasset og “pynter” efterfølgende. Katten er hæklet for sig selv og derefter limet på. Fiskestangen er blot et madspyd der er klippet til og monteret hvidt bomuldsgarn og en lille bitte fisk.

TIP of the day: Gem altid dine glas fra madvarer, de kan hurtigt forvandles til en fin lille værtindegave. Jeg planter også nogle gange en pilea-baby og så noget natursnor om, hvis jeg får rigtig travlt. Selv en lille ting, kan være en stor ting. Låget kan spraymales og du kan lime en eller anden smart dut på toppen – så hvis du plejer at smide dem ud – så stop dog :O) Se bare her:

Her har jeg plantet en hyacint i et syltetøjsglas fra mine gemmer, hæklet låget på den anden fyldt lækkerier i glasset og hæklet en lille abe. En fin lille værtindegave vedlagt de lækreste fyldte chokolader i æske.

Med celofan om giver gaven jo nærmest sig selv. Jeg kender ikke mange som ikke ville elske sådan en lille fin gave. Klistermærket med “Handmade with love” kan findes på nettet, Rito.dk har nogle lignende HER

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *