Min søn ønskede sig en monsterhue, som vi fandt på nettet – så inspireret af den, måtte jeg jo i gang med garn, nål og freestyle.
Han fik sig både en monsterhue og tilhørende pulsvarmere. Det er nu et par år siden og han bruger det stadig :O)
Har du fået lyst til at lave din egen hæklede monsterhue? Så kan du egentlig bare finde en egnet opskrift, på nettet til en hue i den størrelse du skal bruge – jeg har siddet og målt huen på min søn efterhånden som jeg hæklede. Når den er lavet, kan du så pynte med øjne, mund og hugtænder, som du synes passer fint til.
Pulsvarmerne er bare en luftmaskekæde målt fra knoerne og et godt stykke ned over håndledet, hæklet frem og tilbage til det passede med at de kunne lukkes. Bagefter er de syes sammen i siden med plads til tommeltotten – og så pyntet med øjne og mund.
Er du ikke så god til at freestyle så synes jeg at sådan noget her, er enkelt at prøve sig frem med – det er ret simpelt og sættet behøver jo ikke ligne mit – din fantasi og dine evner, sætter grænsen. Ideén fejler jo ikke noget :O) så tag den endelig med dig, her fra mig.