Alle indlæg af Kreamusan

Håndklædeklude til gæsterne

Det blev på et tidspunkt super moderne at have strikkede klude på badeværelset til at tørre fingrene i og jeg er naturligvis en af dem der har hæklet en stak til mine gæster. Jeg hækler en ny klud hver gang jeg falder over en farve som jeg ikke har hæklet nogle i – den tager ikke så længe og du kan snildt hækle et par stykker på en enkelt aften. Jeg har lavet en opskrift til download, så du kan også lave dem.

De hækles i ren bomuld, mine ryger med i maskinen når jeg vasker vores almindelige daglige vask og så ryger de en tur i tørretumbleren sammen med sengetøj og håndklæder. Jeg har leget lidt med både firkantede og aflange, og endte med at lave dem præcis denne form og størrelse da jeg syntes at de lå bedst i hånden ved brug.

Her hos mig er de tiltænkt vores gæster og de bliver flittigt brugt, jeg har fundet en lille flettet kurv i genbrug hvor de brugte klude smides i.

Opskriften downloades HER

Hvis du hækler dem og får lyst til at dele dem med mig, så send mig endelig en mail. Jeg elsker at se jeres projekter lavet ud fra mine opskrifter og ideer!

Værtindegaver

Jeg ELSKER at blive inviteret til hygge, selvfølgelig på grund af hyggen i sig selv men også fordi at med en invitation, følger der som regel en lille tanke med i form af en værtindegave.

Jeg kombinerer gerne noget købt med noget hjemmelavet; et klassisk eksempel ser du her:

Jeg købte en sød figur med en hare (det var lidt før påske), 2 fine blomsterskjulere og sukkulenter dertil, hæklede 10 rondeller til at fjerne make-up med og så fyldte jeg et miniature syltetøjsglas med en lækker håndcreme fra Body Shop og til slut hæklede jeg et sødt lille låg med en mariehøne på toppen. Endda en fin lille lyserød en ;O)

Det der er hyggeligt ved at lave værtindegaver for mig, er at jeg kan tilpasse min venlige tanke helt unikt og præcist til den som skal have den. Jeg laver dem aldrig ens og det er altid noget heeeelt andet fra gang til gang – jeg bliver sommetider selv helt forbløffet “Hvor kom dén da lige fra” – jeg aner det ikke, det kommer bare ud af det blå; det fineste blå inde i mig!

Flere værtindegaver fra min hånd, har virkelig lavet mange – jeg samler dem her løbende:

Jeg har hæklet rigtig, rigtig mange af de helt små aber, til dels fordi at de er forholdsvis hurtige at hækle og så er der bare rigtig mange som bliver glad for sådan en.

 

Hjemmelavede soyalys i små apotekerglas om jeg har fået af en veninde til kreativt brug. Jeg har selv designet labels, både til lys og de hæklede grydelapper. Jeg lavede en tekst der var lidt anderledes end man normalt vil finde på noget købt og hvor modtageren vil få et lille grin, eller smil på læben over at kigge på dem. Hvis du zoomer ind, kan du læse hvad der står.

 

En skrivebords-abe til en abe-elskende veninde. Når lækkerierne er spist er det en blyantsholder til skrivebordet.

Grydelapper kan altid bruges, selvom jeg synes at det er en lidt ideforladt gave – det kan altså alligevel noget. For modtageren elsker dem, og jeg er faktisk selv også meget begejstret for mine egne:

En pilea-baby er også et stort hit her fra. Jeg genbruger små pestoglas til mange ting, her som rustik potteskjuler. Her er glasset pyntet med hæklede agern til en der ønskede sig dem i flere farver.

En skattekiste fyldt med tilbehør til Kay Bojesen aben. Således har modtagren også et sted at gemme tøj/tilbehør der ikke er i brug.

En lyskæde og celofan om – vupti!

En fin lille kasse eller kiste, silkepapir og en lille lyskæde på batteri – det ligner en million og har WAUW-faktor! Her er der sjove kostumer til Kay Bojesen aben til en kær veninde.

 

Her har jeg pyntet et krus til en som elsker ugler og kaffe. Jeg sørger for at det kan pilles af når kruset skal vaskes, ved at montere en lille knap med lukning:

Når det er mænd der inviterer, må jeg grave lidt dybere i mit inderste blå! Denne blev lavet som skrivebords-pynt til en god ven (i glasset kan der være clips, USB-sticks og andet småtteri). Han fandt den vældigt morsom, mest fordi at han i første omgang troede at tungen var noget heeeeelt andet! Det ER en tunge …

Kødædende plante med munden fuld

Følgende småtterier er godt nok ikke værtindegaver, men små hæklede ting som jeg egentlig til start havde hæklet som et lille lager primært med nøgleringe til børnefødselsdage eller hvis jeg havde brug for en hurtig, men fin ting til noget vi skulle og der ikke var overskud til at nå at lave noget. De meste endte jeg dog med at donere til skolen hvor min søn gik. De afholdte forrige år julemarked og pengene gik ubeskåret til charity. Det er lige mig så jeg fik tømt den bunke som jeg havde opbygget. Jeg havde desværre kun én dag til at producere i så selvom jeg gerne ville have nået meget mere, så gjorde jeg det heldigvis ok:

De små hæklede nøgleringe, der er diverse dyr, blomster og nogle små Christianshavn-inspirerede huse. De er faktisk ret fine.

Genanvendelige kaffefiltre finder du en guide på HER

Upcycled cardigan

Jeg havde denne enormt lækre cardigan hængende i mit skab og fik ikke rigtig brugt den. Grunden var at jeg egentlig ikke var særligt vild med de der kedelige “made-in-china” knapper som den er “født” med.

Cardiganen i sig selv er virkelig fin og lækker og en dag besluttede jeg mig for at den skulle være mega “Kreamusan-style” for så ville jeg i hvert fald få den brugt fremadrettet. Hvis ikke, skulle jeg donere den til genbrug!

Hvor ER jeg glad for at jeg alligevel ofrede lidt kreativitet på den – jeg elsker den helt vildt nu.

Fremgangsmåden til at hækle om knapperne er at lave en magisk ring, jeg hæklede på nål to i ren bomuld for at det blev tæt. du laver en flad cirkel til den passer med omkredsen af knappen, gerne lidt mindre, laver en enkelt omgang hvor der ikke tages ud, syer endetråden frem og tilbage igennem alle masker på omgangen, sætter omslaget over knappen – og så trækker du i tråden, rigtig stramt så hårdt du kan. Så trækker omslaget sig rundt om knappen, du kanhæfte den fast ved at sy bagpå. Jeg har altså ikke taget knapperne af og syet dem fast igen, det lod sig fint gøre ved at lade dem sidde på.

Jeg delte ideen på en kreativ facebook-side; et issues som jeg blev gjort opmærksom på, er at den ikke kan lukkes. Jeg har ikke brug for at lukke min, men for at mane dén til jorden, har jeg tænkt på hvordan det kan løses, i så fald at DU skal bruge denne idé og GERNE vil kunne lukke den … Du udskifter knapperne med knapper i ca. halv størrelse af dem som er sat på, så kan du lukke den efterfølgende da garnet giver ekstra volumen omkring knappen. Skulle det ikke være nok så sy lidt af knaphullet sammen med sytråd – vupti!

Jeg er ikke typen der lader mig gå på af lidt modgang på min kreative færd. Hvis man vil det nok, så findes løsningen også :O) og man må GERNE lave fejl, jeg er af den overbevisning at mange kreative succeser netop kommer af fejl; at turde fejle, at lære af at rette dem og at lave det helt om. Det er i hvert fald sådan at Kreamusan er skabt og jeg hygger mig med det, noget så herligt!

Min færdige cardigan, fik en æresplads i skabet efter denne lille kretive update. Man kan jo gøre som man vil og er du ikke til spræl og farver som mig, så vælger du bare dét du er til.

Hæklet tilbehør til Kay Bojesen aben

Jeg elsker simpelthen at pynte Kay Bojesen aberne – de er vældigt fine for sig selv – men se lige hvad der sker, når man lige tryller lidt med garn og nål …

Min egen abe har jeg vist frem ved flere lejligheder – den har tøj/tilbehør til enhver situation. Ofte har den bare “klaphat og bade-frø” på – ses lige her, sammen med mig:

Jeg kan simpelthen ikke lade være med at finde på skørt tilbehør til min elskede abe og jeg burde næsten få rabat ved Rosendal ;O) Jeg har virkelig mange veninder som har købt en abe, alene med det formål at få mine skøre påfund som tilbehør til den. Jeg bliver ved med at finde på – min abe er nøgen, hvis den ikke har noget på!

Her er nogle flere af mine tossede outfits:

En fornem opgave jeg fik; en abe skulle gives i dåbsgave, men hvem giver efterhånden en nøgen abe, når jeg er i familien?!
Jeg skulle derfor hækle en dåbskjole til aben som den fik på i æsken. Den tog mig ikke særlig lang tid at hækle, jeg var nemlig virkelig SÅ spændt på om jeg overhovedet kunne lykkedes med den, at jeg ikke kunne lægge den fra mig forend opgaven var fuldført ;O) Den blev MEGA-GODKENDT!

 

Kræmmerhuse i filt

Jeg har syet de fineste kræmmerhuse i filt, her kommer en vejledning til dig så du også kan lave sådan nogle fine nogle. Jeg er vild med det rustikke look, som filten giver og toppede dem lige med en snor i natur.

Du kan downloade min skabelon til kræmmerhus, flettet hjerte og flag HER

Pdfén printes på A4 papir, tegnes over på tykkere papir/karton og så har du skabeloner til de næste mange år.

Du skal bruge:

  • Filt i de farver du ønsker (jeg har brugt en let mørkere grå, dyb rød og hvid)
  • Sytråd i samme farver som din filt
  • Saks
  • sy-nål

Fremgangsmåde:
Klip ud til to kræmmerhuse i filt, og sy først det ene sammen i siden der hvor det er markeret på skabelonen. Når du har syet det sammen i siden, folder du en lille kant i toppen og syer med små fine sting. Sy herefter det andet på samme måde til du har to kræmmerhuse. Klip og flet et julehjerte og sy det sammen med hvide sting i det hvide og røde sting i det røde, eller i de farver som du nu bruger, lav en lille hank til hjertet i en rest filt. Klip og sy flaget på samme måde med hvide sting hele vejen rundt i det hvide. Herefter syes hhv. hjertet og flaget fast på hver sit kræmmerhus. Sy hele vejen rundt om flaget med rød og hele vejen rundt om hjertet i de farver som filten er i.

Klip hanke, sy dem fast og giv dem sy-sting hele vejen rundt på de “rå” sider, men uden at folde dem ind. Jeg har syet min egen label på bagsiden – har du selv nogle med dit “varemærke”, måske har du købt nogle fine “Handmade with love” ellers så kan du designe og bestille dine egne her:

IKAST ETIKET eller DODOFY

Så, det var det! Jeg håber at du kunne lide min guide og skabelon – lad mig endelig høre, du kan dele din mening nederst på siden. Du kan også sende mig et billede når du er færdig med dine egne. Jeg vil elske at se dem, og måske ligger jeg dem op her så andre kan blive inspireret af dine versioner også :O)

 

 

Om Kreamusan.dk

Jeg hedder Susan, 43 år,  gift med min ungdomskæreste gennem 26 år og mor til 3 dejlige (snart efterhånden ret store) unger og så er jeg grafiker og har arbejdet med grafisk design siden 2007. Det kreative har stor betydning for mig, der går ikke en eneste dag hvor jeg ikke har været kreativ, på den ene, eller anden måde.

Jeg er bidt af en gal hæklenål, maler, syr, doodler, laver grafiske illustrationer, modellerer i sukker/ler/ceranit, pifter gamle ting op/laver dem om til noget nyt eller laver sjove smykker eller nøgleringe af gamle smykker/perler eller spændende, finurlige knapper. Og meget, meget mere.

Mit eget lille visitkort, her på nettet kalder jeg “Kreamusan” og jeg opdaterer på det i det omfang jeg har tid, lyst og overskud. Det gør jeg for at dele ud af de skøre påfund, som jeg hygger mig med i min fritid, til nyttig inspiration for alle dem, som gider følge med og naturligvis også fordi jeg elsker at skrive.

Jeg elsker at inspirere andre
og at andre inspirerer mig…

 

Hvorfor så lige navnet Kreamusan?
På min tidligere fantastiske arbejdsplads, var jeg en af de yngste og derfor kaldte de mig “lille Musan” i daglig tale blev det derfor til “Krea-Musan” da jeg begyndte at dele ud af min kreative side … og nu bare Kreamusan. Om hun er gal eller genial, kommer nok an på øjet der ser – kreativt tosset – det kan jeg vidst godt skrive under på! Jeg kan nemlig slet ikke lade være.

Jeg elsker det skøre, sjove,  gammelt, flotte farver, former og finurligheder. Jeg ynder at lave ting om og eksempelvis at give gamle ting en halvskør update og sådan noget. Jeg har ikke som sådan en niché selvom jeg nok mest freestyler udi hæklingens kunst efterhånden – Men det kan både være garn, læder, plastik, ler eller som her, på det elektroniske og visuelle plan i den grafiske verden og jeg vil vove at påstå at jeg kan lave noget brugbart i de fleste materialer! Selvfølgelig med al respekt for det enkelte håndværk og årelang teknisk viden. Jeg er bestemt ikke bange for at lege med at blande former, farver og materialer – det er dét der gør MIG, til den jeg er, og mine ting til de unikke ting som de er.

Man kan jo ikke være sig selv, hvis man gør som alle andre, vel!?

 

 

 

 

 

 

Maskulint halstørklæde

Min mand spurgte mig for noget tid siden om jeg ikke kunne strikke ham et halstøklæde … “altså som i STRIKKE det?” var mit svar vistnok …

Jeg er skidegod til at hækle, og han ville altså “bare” have det strikket – godt så… det måtte jeg så bare gå i kast med. Som så ofte, så findes dét jeg søger bare ikke, efter at have brugt en dags tid på at google halstørklæder til mænd, uden at være tilfreds gik jeg i gang med at designe lige dén version, som allerede var godt plantet i mit hoved;

Et lækkert, luftigt halstørklæde, i en bred rib med et maskulint touch – det er helt sikkert ikke raketvidenskab for en solid og veltrænet strikker! Det er jeg så ikke helt, og derfor kommer der nu en opskrift på lige netop det halstørklæde, ud til dig lige her!

Halstørklædet er ikke helt færdigt endnu, jeg strikker derudad på livet løs – så jeg kan ikke vise resultatet fuldstændigt, men jeg er halvvejs og du kan også sagtens komme i gang nu:

Fremgangsmåde:
Jeg slog 53 masker op på pind 4, med Easy Care Merino (100% merinould)  farve 038 (du kan bruge andet garn bare du bruger en nålstørrelse der passer til – det kan dog godt være at du så skal justere på maskeantallet hvis dit garn er tykkere/tyndere) prøv dig frem, det måtte jeg også gøre.
Første maske tages altid løst af, på hver pind som om den skal strikkes men uden at strikke den, sidste maske strikkes altid drejet ret på hver pind. Dette gøres på alle pinde for en pæn jævn kant på halstørklædet. Så først en maske løst af, strik 3 masker ret, derefter 3 masker vrang, det gentager du skiftevis på resten af pinden. Herefter strikkes det ret/vrang som maskerne viser for at få en fin maskulin bred rib. Du får således 17 rib-grupper a 3 masker hver i bredden, ønsker du færre/flere rib antal kan du justere med + 6 masker eller – 6 masker.
Bredden er, let trukket omkring 25 cm og efter tid vil jeg gætte på at det bliver 30-35 cm i bredden og du kan strikke det så langt som du vil. Jeg vil prøve at dampe det når jeg er færdig for at se om jeg kan få rib-effekten til ikke at trække sig så meget sammen.
Jeg får i dén grad øvet min ret og vrang, de sidder atter på rygraden igen og efter en hård start, hvor jeg måtte pille op og starte forfra hele 5 gange, så er jeg faktisk ret stolt af mig selv … også for ikke at have kylet det ud af vinduet endnu ;O)
Jeg regner med at jeg kommer til at bruge 4 nøgler, dette vil jeg naturligvis følge op på herinde når jeg er færdig :O)

Strikkede pulsvarmere

Ribkanten er først hæklet som HER, derefter lavede jeg en runde med fastmasker, 3 stk pr. rib. Samlede så maskerne op på strømpepinde og strikkede glatstrik indtil de havde den rette længde, til slut hæklede jeg en ribkant på – man kunne nu sagtens også have strikket den videre i rib.

Et par smårester med glimmer-garn, guldperler m.m. endte som de smukkeste kunstneriske natsværmere og så var de da virkelig bare “Kreamusan-style” … er de ikke bare MEGA fine?

Guide: Nem hæklet hue i rib

Min skønne teenagedatter kom forleden og spurgte om jeg ikke kunne hækle en hue til hende. Hun viste mig en strikket udgave og jeg sagde “say no nore!” Hun spørger ikke ret tit efter mors hjemmehæklede længere, så hvad gør man ikke for at gøre hende glad for det igen.

Jeg har igennem årene hæklet et utal af huer til ungerne, veninder og mig selv, jeg bruger altid denne her metode og har derfor slet ikke brug for en opskrift. Jeg vil gerne dele det med dig, så du fremover blot kan gå i gang når du har brug for at hækle en hurtig hue.

Jeg har derfor lavet en guide på verdens nemmeste (og hurtigste) hue. Du kan sagtens nå at lave en  eller flere inden jul, hvis du er hurtig. Jeg vil anbefale dig at læse hele teksten, før du går i gang. På den måde får du al den info som du skal bruge, for at lave præcis den hue der passer til dig.

Du kan lave den kort eller længere så der er til et ombuk eller lang så den er “baggy” bagtil. Ribben er jo smuk i sig selv og fantastisk fleksibel.

Huen ser lille ud, men den kan strække sig helt vildt og dens pasform er så perfekt. Som guideline slog jeg 45 luftmasker op, + 2 luftmasker til at vende på + evt 10 luftmasker til et ombuk – dette er en størrelse xs/s både min datter og jeg selv kan passe den.

 

Fremgangsmåde:
Jeg lavede en luftmaske-kæde i Easy Care Merino på nål 3,5, som passede hende fra toppen af hovedet og ned over øret (+ 2 luftmasker til at vende på) så er det bare at hækle halve stangmasker i bagerste maskeled (rib-mønstret er over 2 rækker til 1 rib).

Hækle hækle og hækle til et aflangt stykke som kunne nå rundt om hendes hoved.

Tip: Jeg hækler altid den sidste maske på hver omgang igennem begge maskeled for at undgå huller i kanten. Nogle gør det med både først og sidste – prøv begge og se hvad der er bedst for dig. Jeg gør det kun i den sidste maske.

Dette er min retside, når der hækles i rib. Jeg har 27 ribber, det svarer til 54 rækker halve stangmasker i bagerste maskeled. Du skal måske have flere. Prøv den rundt om hovedet undervejs.

 

Fold den sammen ret mod ret (ret-siden er det side hvor dine rib sidder pænt sammen to og to fra startrækken, du kan tydeligt se på start hvor dine rib sidder på række) lav kædemasker op langs siden, gem en snor til sammensyningen i toppen.

Vend retsiden udad og sy den sammen i toppen: Jeg har prøvet at vise hvordan jeg rier den i toppen og samtidigt trækker hullet mindre og mindre.

Stram godt til (pas på garnet ikke knækker) og sy hullet sammen til sidst på kryds og tværs.

Vupti …. et styks vældig nem hue! Vældig moderne lige nu blandt de unge.

Så kan man lade den være som den er, lave en pom-pom eller sy en fur-kvast i.

TIP2: Skal du have ribkant, så tilføj yderligere 10 luftmasker på din luftmaske-kæde + 2 lm til at vende med.

Du kan bruge garn fra dit garn-lager… det er næsten ligesom en slags “tøm køleskabet” bare med dit garn. Strømpegarn, uld eller akryl; du kan bruge alt det garn der har fleksible egenskaber, d.v.s. at bomuld ikke duer! Det skal kunne strække sig og det kan ren bomuldsgarn ikke.

Er du i tvivl om dit garn duer, så lav en lille prøve hvor du hækler i rib, så kan du skifte til den nål der giver det bedste og blødeste resultat og mærke om garnet egnet sig til at strække sig og blive rart at have på.

Det var faktisk bare det – rigtig god hæklelyst til dig :O)
Hæklet hue, hæklet hue i rib, hæklet rib-mønster, opskrift på hæklet hue, nem hæklet hue

Lagkage og bobler

Det kommer nok ikke rigtigt bag på nogle at jeg elsker farver, og når det kommer til fødselsdage så skal der være fest og farver :O) vi inviterede til fødselsdags-bobler og lagkage i sommers. Lagkagen er pyntet med et godt lag flødeskum, friske blåbær, halverede smukke jordbær, Toffifee, Kinder Buenos og Maltesers. Indeni er der syltetøj, kagecreme og banan.

Samspillet mellem farverne på frugt, chokolader, kager og flødeskum er jeg helt vild med. Det er bare SÅ fint, set med mine øjne. En lille hemmelighed herfra, jeg ELSKER kage! Jo mere flødeskum og creme, jo bedre! Det her, det er liiiige noget for en kage-glad sjæl:

Jeg har selv bagt bunde og lavet kagecremen – det er virkelig bare nemt! Jeg køber aldrig en pakke med pulver-creme nogensinde igen <3 Opskrift på bunde er HERFRA dog bagte jeg en stor i bradepanden, delte den i to på midten – så passede de fint til mine nye fine aflange fade. Cremen er DENNE HER jeg brugte bare 2 tsk vaniljesukker i stedet for en vaniljestang. Den er virkelig nem og hurtig  at lave. Man kan jo lave lækre kyskager af de resterende æggehvider, se HER.

Cupcakes og Macarons er dog denne gang købt – nogle gange må det godt være nemt, og hvorfor skulle jeg stå og fedte med det, når jeg kan gå 5 minutter ned ad gaden og støtte bageren, som laver VIDUNDERLIGE cupcakes <3