Alle indlæg af Kreamusan

Det siger de om mig

Jeg har lavet så meget, for så mange, der har været super glade og tilfredse med mit grafiske eller andet kreative arbejde.

Jeg samler dem her, løbende. Har du en mening som jeg må ligge op her – så tøv ikke med at sende mig en besked. Jeg elsker hver eneste tilbagemelding, stor som lille :O)

Her er lige et par stykker, der været så søde at dele deres mening:

Marianne M siger:
For nogle år siden mødte jeg dette vidunderlige, altid kreativt tænkende menneske, som jeg har uendelig stor respekt for. Vi var begge udstationeret og i den forbindelse skulle der afholdes en Bazar med salg af diverse hjemmelavede ting og sager, pengene gik udelukkende til velgørenhed. Susan knoklede på med hæklenålen og lavede de skønneste julemus som blev monteret på låg til syltetøjsglas, dertil kom en fantastisk kane med mus som rensdyr. Alt blev revet væk 😁 siden har jeg fulgt Susans kreative verden og jeg elsker hendes sjove og til tider skæve ideer som hopper af nålen, ud af symaskinen eller hvad hun ellers bruger. Susan kan nemlig mere, end bare hækle. Så har man brug for en helt unik ting til sig selv, eller en gave, så er det Kreamusan man skal have fat i.”

Bolette siger:
“Jeg har en stofbutik og i den forbindelse skulle jeg bruge et logo til både min webshop, facebook og fysiske butik. Susan lavede et udkast som viste sig at være lige i min stil og som jeg havde forestillet mig. Enkelt, personligt og som viste både mig samt min butik som jeg ønskede det. Jeg vil give Susan mine varmeste anbefalinger”

Jackie siger:
“Fedt, endelig at se et logo der bare spiller!”Jeg fik opgaven efter at Jackie havde haft en anden på sagen – han var bare ikke tilfreds. Dét blev han ved mig og tilbagemeldingen var  enkel og tydelig.

Marianne siger:
“Profesionelt har jeg fået tegnet Logo til mit firma, hun arbejder meget professionelt og seriøst. Hun stopper ikke før begge parter er 100% tilfreds med resultat. Jeg giver de varmeste anbefalinger til Kreamusan, som altid er klar til at tage en udfordring op og jeg elsker hendes ideer og smukke kreationer.
J
eg elsker at få noget fra Kreamusan. Man får de lækreste ting, altid smukt og lækker kvalitet. Jeg har fået lavet bordkort og indbydelser til konfirmation. Susan kom med mange gode og kreative ideer. Et personlig billede i ramme til kobberbryllup med os tegnet som silhuetter, et digt som passede til og med monogram. Personlig kort og smukt hjemmelavet gavepapir. Derudover har jeg fået en hæklet kunst-høne samt den smukkeste hæklede kugle med lys i. “

Annemette siger:
“For snart mange år siden mødte jeg denne fantastiske kvinde op til vores første aften i Strikke- og Hæklecafé. Hun havde lært sig selv at hækle sådan cirka 3 uger inden – og hun kunne ikke navnet på en eneste maske! Til gengæld havde hun da bare navngivet dem selv. Noii det har vi haft meget sjovt ud af. Allerede da hun startede, var hun genial med en hæklenål – og her mange år efter er hun om muligt endnu bedre 🙂
Nu er hendes hjemmeside så på vej op – og det endda midt i, hun sidder og venter på sidste arbejdsdag efter en fyringsrunde! Det er fandme sejt!
Hun ER kreativ – hun er for mig indbegrebet af kreativitet! Stik hende en lap papir, et gammelt viskestykke og en gennemtygget blyant og der kommer noget fantastisk ud af det.
Jeg er fandme stolt af dig Susan! Du er skide sej og jeg er taknemmelig over det venskab, vi har bygget op 🙂 “

Dina siger:
“Respekt for dem der rummer mange kreative facetter. Lad det være boheme, aparte, farverig, finurlig, skør og klassisk. Du rummer dem alle. Respekt. 🙂 “

Har jeg også lavet noget for dig? Og har du lyst til at skrive et par ord som jeg kan skrive her, så send mig fluks en mail.

Hæklede frøer til min søn

Min 6 årige søn elsker simpelthen frøer – og selvfølgelig hækler jeg en masse frøer og reparerer på hans frøer, når de for eksempel bliver elsket lidt for hårdt af vores 1,5 årige Rottweiler (hun åd således yndlingsfrøens øjne en nat – jeg har aldrig hørt barnet skrige SÅ højt før, da han opdagede den GRUFULDE handling næste morgen).

I boblerne øverst på siden ser du “Kærlighedsfrø” hæklet ud fra fri fantasi og en meget meget  glad dreng, efter at hans “Storefrø” fik nye øjne, ovenpå hundens grufulde behandling 🙂
Vi har også en “Lillefrø”, “Mellemfrø” og en “Snydefrø” i samlingen af sovedyr, så der er virkeligt mange frøer at holde styr på ved sengetid 😀

Her ser du alle hans elskede frøer – man kan nok regne ud at jeg er på hårdt arbejde, hvis der mangler bare EN AF DEM! De har alle navne, og jeg kan selvfølgelig dem alle nærmest i søvne ;O)

En på lampen

I laaaaaaang tid gik jeg og var godt gammeldags træt af vores store, flotte men kridhvide kedelige lampe. Som årene var gået blev den sværere at gøre ren og en dag fik jeg bare NOK….

Den fik en ordentlig overhaling – man kan nok forestille sig at, min mand fik sig noget af et chok, da han kom hjem…. 🙂 og sådan er det altså tit, at han bliver chokeret – og det er bare vilkåret for at være gift med mig 😉

Det ved han heldigvis godt, min søde mand – han kender mig rigtig rigtig godt, gudskelov og tak for det!

Tilbage til lampen, som blev malet sort og så gik jeg selv og min datter, Liva, ellers i gang med at sætte vores hænders aftryk på den, i dejlige friske farver. Jeg undlod at dække skærmen helt, for jeg syntes egentlig at den fik et ret fedt og råt look, ved at jeg lod den være sådan.

lampen

Blev den ikke FLOT!!