Det kommer nok ikke rigtigt bag på nogle at jeg elsker farver, og når det kommer til fødselsdage så skal der være fest og farver :O) vi inviterede til fødselsdags-bobler og lagkage i sommers. Lagkagen er pyntet med et godt lag flødeskum, friske blåbær, halverede smukke jordbær, Toffifee, Kinder Buenos og Maltesers. Indeni er der syltetøj, kagecreme og banan.
Samspillet mellem farverne på frugt, chokolader, kager og flødeskum er jeg helt vild med. Det er bare SÅ fint, set med mine øjne. En lille hemmelighed herfra, jeg ELSKER kage! Jo mere flødeskum og creme, jo bedre! Det her, det er liiiige noget for en kage-glad sjæl:
Jeg har selv bagt bunde og lavet kagecremen – det er virkelig bare nemt! Jeg køber aldrig en pakke med pulver-creme nogensinde igen <3 Opskrift på bunde er HERFRA dog bagte jeg en stor i bradepanden, delte den i to på midten – så passede de fint til mine nye fine aflange fade. Cremen er DENNE HER jeg brugte bare 2 tsk vaniljesukker i stedet for en vaniljestang. Den er virkelig nem og hurtig at lave. Man kan jo lave lækre kyskager af de resterende æggehvider, se HER.
Cupcakes og Macarons er dog denne gang købt – nogle gange må det godt være nemt, og hvorfor skulle jeg stå og fedte med det, når jeg kan gå 5 minutter ned ad gaden og støtte bageren, som laver VIDUNDERLIGE cupcakes <3