Jeg har igennem noget tid strikket en del pulsvarmere efter min egen udviklede opskrift og den er nu klar til at blive delt med Jer derude. Opskriften er gratis, mod at du deler hvor du har den fra hvis du viser den frem, på sociale medier. Sharing is caring <3
På pind 4 får du et størrelsesspænd der kan passe en small/lille medium og på pind 5 får du cirka medium/large. Ribkanterne kan du vælge at strikke på en pind-størrelse mindre, det har jeg ikke gjort da jeg ikke bryder mig om, at de sidder for tæt.
Jeg har strikket dem i Alpakka Tweed fra Du Store Alpakka
Jeg synes at opskriften er nem, overskuelig og lige til at gå til – lad mig endelig høre hvad I synes :O)
Psssst; Jeg bruger faktisk fuldstændigt samme fremgangmåde når jeg hækler dem, bortset fra at ribkanten hækles på langs, samles og derefter hækler jeg videre i kanten rundt i spiral, til jeg når til tomlen, der springer jeg maskerne over, hækler tilsvarende luftmasker og hækler videre. Ribkanten til sidst hækler jeg direkte sidelæns på – det kan ikke sådan lige forklares, det kræver en video … hvilket er den primære grund til at opskriften ikke er online endnu ;O)
Den downloades lige HER
Jeg har strikket flere slags, også i andet garn for at prøve det af. Hvis dit garn passer til pind 4 eller 5 så kan det bruges – meld gerne tilbage hvis du har strikket dem i noget andet garn, så vil jeg tilføje din erfaring herinde. Jeg vil prøve at teste med dobbelt strømpegarn, det er jo noget de fleste har liggende, enten som rester eller hele nøgler.