Kreativ med mad

Se hvordan du laver en flot opsats ud af midler du helt sikkert allerede har i dine gemmere. Nemt at lave men utroligt avanceret at se på.

Nytårsaften går vi altid all-in på maden og pynten. Vi kører 3-retters menu og det er faktisk det nytåret handler om for os. Det skal ose af pomp og pragt og intet er overladt til tilfældighederne på denne aften. Et år lavede jeg denne opsætning – et skaldyrstårn og et yderst lækkert eksotisk frugtfad.

Tårnet kan du se uden fyldet på, det er faktisk bare en tom sildebøtte, en kagedåse, to fade, en tom toiletrulle og et pyntetårn færdigkøbt, limet sammen med limpistol og bagefter betrukket med sølvpapir – det er egentlig meget simpelt, men det ligner jo en hel million.

Fyldet er fra øverst: hele jomfruhummere, stegte kammuslinger, citroner og dild som pynt. Nederste og mellemste lag er skiftevis tigerrejer og en rosét af tunmousse. I midten er der pyntet med tomater og nederst er der blæksprutter. Allernederst er der blåmuslinger hele vejen rundt om fadet – dertil fik vi flütes med smør :O) Det smagte vidunderligt.

 

Den flotte færdigpyntede opsats med skaldyr og alt godt fra havet.

 

Frugtfad med alverdens eksotiske frugter: Der er dragefrugt, rambutan, stjernefrugt, kumquat, ananaskirsebær, passionsfrugt, melon, ananas, jordbær og vindruer. Vi fik lækker hjemmelavet vanilieis til.

 

Opsatsen før den blev pyntet med skaldyr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *