Jeg ELSKER at blive inviteret til hygge, selvfølgelig på grund af hyggen i sig selv men også fordi at med en invitation, følger der som regel en lille tanke med i form af en værtindegave.
Jeg kombinerer gerne noget købt med noget hjemmelavet; et klassisk eksempel ser du her:
Jeg købte en sød figur med en hare (det var lidt før påske), 2 fine blomsterskjulere og sukkulenter dertil, hæklede 10 rondeller til at fjerne make-up med og så fyldte jeg et miniature syltetøjsglas med en lækker håndcreme fra Body Shop og til slut hæklede jeg et sødt lille låg med en mariehøne på toppen. Endda en fin lille lyserød en ;O)
Det der er hyggeligt ved at lave værtindegaver for mig, er at jeg kan tilpasse min venlige tanke helt unikt og præcist til den som skal have den. Jeg laver dem aldrig ens og det er altid noget heeeelt andet fra gang til gang – jeg bliver sommetider selv helt forbløffet “Hvor kom dén da lige fra” – jeg aner det ikke, det kommer bare ud af det blå; det fineste blå inde i mig!
Flere værtindegaver fra min hånd, har virkelig lavet mange – jeg samler dem her løbende:
Jeg har hæklet rigtig, rigtig mange af de helt små aber, til dels fordi at de er forholdsvis hurtige at hækle og så er der bare rigtig mange som bliver glad for sådan en.
Hjemmelavede soyalys i små apotekerglas om jeg har fået af en veninde til kreativt brug. Jeg har selv designet labels, både til lys og de hæklede grydelapper. Jeg lavede en tekst der var lidt anderledes end man normalt vil finde på noget købt og hvor modtageren vil få et lille grin, eller smil på læben over at kigge på dem. Hvis du zoomer ind, kan du læse hvad der står.
En skrivebords-abe til en abe-elskende veninde. Når lækkerierne er spist er det en blyantsholder til skrivebordet.
Grydelapper kan altid bruges, selvom jeg synes at det er en lidt ideforladt gave – det kan altså alligevel noget. For modtageren elsker dem, og jeg er faktisk selv også meget begejstret for mine egne:
En pilea-baby er også et stort hit her fra. Jeg genbruger små pestoglas til mange ting, her som rustik potteskjuler. Her er glasset pyntet med hæklede agern til en der ønskede sig dem i flere farver.
En skattekiste fyldt med tilbehør til Kay Bojesen aben. Således har modtagren også et sted at gemme tøj/tilbehør der ikke er i brug.
En lyskæde og celofan om – vupti!
En fin lille kasse eller kiste, silkepapir og en lille lyskæde på batteri – det ligner en million og har WAUW-faktor! Her er der sjove kostumer til Kay Bojesen aben til en kær veninde.
Her har jeg pyntet et krus til en som elsker ugler og kaffe. Jeg sørger for at det kan pilles af når kruset skal vaskes, ved at montere en lille knap med lukning:
Når det er mænd der inviterer, må jeg grave lidt dybere i mit inderste blå! Denne blev lavet som skrivebords-pynt til en god ven (i glasset kan der være clips, USB-sticks og andet småtteri). Han fandt den vældigt morsom, mest fordi at han i første omgang troede at tungen var noget heeeeelt andet! Det ER en tunge …
Kødædende plante med munden fuld
Følgende småtterier er godt nok ikke værtindegaver, men små hæklede ting som jeg egentlig til start havde hæklet som et lille lager primært med nøgleringe til børnefødselsdage eller hvis jeg havde brug for en hurtig, men fin ting til noget vi skulle og der ikke var overskud til at nå at lave noget. De meste endte jeg dog med at donere til skolen hvor min søn gik. De afholdte forrige år julemarked og pengene gik ubeskåret til charity. Det er lige mig så jeg fik tømt den bunke som jeg havde opbygget. Jeg havde desværre kun én dag til at producere i så selvom jeg gerne ville have nået meget mere, så gjorde jeg det heldigvis ok:
De små hæklede nøgleringe, der er diverse dyr, blomster og nogle små Christianshavn-inspirerede huse. De er faktisk ret fine.
Genanvendelige kaffefiltre finder du en guide på HER