Finurlige nålepuder

Dem her, dem er jeg bare rigtig stolt af at have fundet på. De er vældigt finurlige og sjove – hver og én på hver sin måde!

Efterhånden har jeg lavet mange fine nålepuder – idé og design er mine egne, de findes ikke magen til derude. Skulle du støde på nogle, så ved du nu hvor inspirationen kommer fra ;O)

Jeg prøvede for nogle år tilbage at lave en “Hækle-Bedste” herfra til at have alle mine værktøjer, lige ved hånden. Men da den var færdig, syntes jeg alligevel ikke at den var noget for mig. Senere hæklede jeg et “blyants-penalhus” til mine hæklenåle og så fandt jeg en dag på at forvandle et glas fra Pesto om til en nålepude efter samme princip som jeg har brugt HER og HER

 

Det er nemt at være kreativ i en fart med sådanne små projekter. Jeg hækler et omslag der passer på låget, her må man prøve sig frem til det passer. Efterfølgende limes det fast med en stærk og holdbar lim, som kan lime på glas, metal og stof. Tørrer i et døgns tid og så kan jeg sy mine finurlige og skøre figurer godt fast på låget.

Skønne er de, synes du ikke?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *